Det kan du høre alt om her, da Søren Kirkeberg arbejder som global Key Account Manager i CERTEX Danmark’s Renewables afdeling.

 

Mød vores Key Account Manager Søren Kirkeberg


Mød Søren KirkebergSøren havde kun været ansat i vores interne Renewables salgsafdeling i kort tid, da han i juni 2021 gik over til at arbejde som key account manager. Renewable afdelingen henvender sig især til kunder i vindenergisektoren.

”Jobbet som global Key Account Manager går i bund og grund ud på at sikre, at vores globale Renewables kunder har det godt, og opbygge et stærkt samarbejde mellem de lokale Lifting Solutions Group-selskaber rundt om i verden, så kunderne kan få lokal support i det pågældende land. Det er utrolig vigtigt for vores kunder at kunne få lokal support, så eventuelle sprogbarrierer undgås, lokale regulativer overholdes og ikke mindst de miljømæssige hensyn, som tilgodeses ved at få produkter leveret lokalt. For at få alle enderne til at nå sammen kræver det, at man til tider tænker alternativ og mit ordsprog er ”man skal til tider improvisere, for at imponere”, fortæller Søren.

”Som key account manager har jeg en tæt dialog med eksisterende såvel som nye kunder. Det er min fornemmeste opgave at finde den rigtige løsning på en given opgave, sammen med den lokale salgsansvarlige fra CERTEX Renewables og kunden. Jeg er med i større projekter fra start til slut, og fungerer da som bindeled mellem kunden og salg, indkøb, værksted og teknisk afdeling. Jeg skal have alle ender til at nå sammen, så kunden føler sig hørt og tryg, og det gør min dagligdag utrolig alsidig og selvom det lyder lidt klichéagtig, så er der vitterlig aldrig to dage der er ens”, forklarer Søren videre.

”Det bedste ved det her job er den store kontaktflade jeg har med kunderne. Derudover er der en fantastisk atmosfære i CERTEX Danmark. Det mærkes tydeligt, at alle arbejder ud fra ønsket om at yde det absolut bedste - hver dag. Ledelsen er lyttende og synlige i dagligdagen, hvilket også vises ved at dørene altid er åbne”, slutter Søren af med et smil.

 

Lifting KnowHow - CERTEX Danmark A/S
 


CERTEX Renewables - Din globale partner

Læs mere om vores globale Renewables og vores services indenfor vedvarende energi.

Om CERTEX Danmark A/S

CERTEX Danmark A/S er din pålidelige partner og leverandør af stålwire, løfteapplikationer og relaterede services. Vi er eksperter i standard løsninger og specialløsninger både over og under krankrogen.