Sikkerhedskarabinhager
Sikkerhedskarabinhager med skruelås for sikker anvendelse sammen med dit faldsikringsudstyr. Denne type karabinhager er specielt designet med ”dobbeltlås” og velegnet til dig der arbejder i højden.
Sikkerhedskarabinhager til faldsikring
Hvis du arbejder i over 2 meters højde over et lavere niveau, så har du brug for faldbeskyttelse. Et af grundkomponenterne i personlig faldbeskyttelse er koblingsanordningen, hvilket kan være en sikkerhedskarabinhage der skal opfylde kravene i EN 362 samt klare en belastning på minimum 15 kN i 3 minutter.
Karabinhager medfølger desuden i vores egne POWERTEX faldsikringssæt for tagdækkere og positionering.
Karabinhage med skruelås
En sikkerhedskarabinhage med skruelås har en lille skrue eller gevindmekanisme, der manuelt skal drejes for at man kan åbne karabinhagen. Denne ekstra handling sikrer, at karabinhagen ikke utilsigtet åbner sig. Vores udvalg omfatter bl.a. en sikkerhedskarabinhage i elektrogalvaniseret stål og en Skylotec aluminiums karabinhage.
Karabinhage med twist lås
Twist lås mekanismen er også anvendt i flere sikkerhedskarabiner. Denne selvlåsende mekanisme er designet for ekstra sikkerhed og bekvemmelighed især indenfor klatring og industriel sikkerhed. Twistlåsen fungerer som en ekstra mekanisme der automatisk låser karabinhagen når den er lukket, og forhindrer at den utilsigtet kan åbne sig. Vores udvalg omfatter her bl.a. sikkerhedskarabinhage i stål med tvistlås og en Skylotec karabinhage i alu med tvistlås.