Starcon løftesystemer
Løfteudstyr til beton
Der findes forskellige typer af løftesystemer, der kan anvendes til at løfte betonelementer. Valget af løftesystem afhænger af størrelse, vægt og form på betonelementerne og de tilgængelige ressourcer. Vi tilbyder nogle af de mest almindelige løftesystemer, der anvendes i beton industrien samt special løsninger.
Vores Starcon transport og befæstigelses systemer anvendes ved løft, håndtering og montering af betonkonstruktioner indenfor blandt andet vægelementer, søjler, rør, hul-dæk, dækplader samt i special fremstillede betonkonstruktioner.
Starcon løftesystemer
Starcon er vores eget løftesystem til løft og håndtering af beton elementer, der anvendes inden for betonelement fremstillingen. Det er kendt verden over, og bruges af kendte betonelement producenter. Starcon produkterne er fremstillet efter DS/CEN/TR 15728 & VDI/BV-BS 6205 samt i overensstemmelse med Rådets Direktiv 2006/42/EF.
Vi tilbyder tre forskellige systemer, nemlig Starcon Kugleanker System, Starcon 2-Huls Anker System og Starcon Transport & Befæstelses Systemer.
Fælles for alle systemerne er, at de består af en indstøbningsdel, det kan for eksempel være et transportanker, en befæstigelses insert eller en wireboks. Indstøbningsdelene monteres ved hjælp af formere eller holdeplader, som fjernes fra elementet når betonen er hærdet. Formerne kan benyttes op til flere gange.
Når betonen har opnået en styrke typisk over 15MPa, kan betonelementet håndteres ved hjælp af vores løfteenheder, som løfteøjer, ringkoblinger, gevind wirestropper eller direkte anhugning i en indstøbt transport wirestrop.
Løft og håndtering
Til løft og håndtering af betonelementer benyttes der som regel en kran, her har vi forskellige typer kraner at vælge imellem, alt efter hvor og hvordan håndteringen skal foregå. Et kædesling eller wiresling kan anvendes som løfteenhed mellem kran og betonelement, vær her opmærksom på slingets brugsanvisning og vejledninger. Er det glatte og ikke så tunge betonplader eller -elementer som skal løftes, kan det også gøres ved hjælp af vakuumløft. Denne metode kan være en løsning i et område, hvor der ikke er særlig stor løftehøjde. Kontakt vores vakuum ekspert herom.
Det er vigtigt at vælge det rette løftesystem, der passer til de specifikke krav og dimensioner for betonelementerne. Kontakt os gerne for råd og vejledning, hvis du er i tvivl om hvilket system der egner sig bedst til din virksomheds behov.