Sikkerhedshjelme
Sikkerhedshjelmen er en vigtig del af dit udstyr, når du arbejder på byggepladser, i værksteder og mange andre steder. Vi tilbyder forskellige modeller, alle med god ventilation, trinløs justeringsknap bagpå og høj brugskomfort.
Sikkerhedshjelme som en del af personlig faldsikring
Brugen af sikkerhedshjelme som en del af personlig faldsikring er afgørende for arbejdssikkerheden, da den beskytter hovedet mod slag, stød og andre potentielle skader. Når man arbejder i højden, eller hvor der er faldrisiko, er sikkerhedshjelmen en vigtig del af arbejderens samlede beskyttelsesudstyr.
Det er vigtigt at sikkerhedshjelmen:
- opfylder de påkrævede sikkerhedsstandarder og krav
- passer til brugerens hoved og at den er korrekt justeret for at sikre optimal beskyttelse
- inspiceres regelmæssigt for eventuelle tegn på slid og skader
- benyttes af en person som er uddannet i brugen af faldsikringsudstyr, herunder sikkerhedshjelme
I mange arbejdsmiljøer hvor der arbejdes i højden er der krav om at arbejderne benytter sikkerhedshjelme. Hvis der er risiko for fald på 2 meter eller mere, skal arbejderne beskyttes ved at benytte personlig faldsikring, herunder sikkerhedshjelm, eller der skal være kollektiv beskyttelse i form af stilladser, arbejdsplatforme eller lignende.
Hvem bruger sikkerhedshjelme?
Flere brancher har behov for at løse opgaver i højden, eller hvor der er risiko for fald. Dette gælder blandt andet bygge- og anlægsindustrien, hvor der udføres opgaver på stilladser, stiger, broer og andre høje strukturer. Det kan også være i offshore industrien hvor der arbejdes på både, boreplatforme og andre steder, hvor der er risiko for faldulykker. Vindmøllebranchen er også flittige brugere af sikkerhedsudstyr, da arbejde i højden er en del af vindmølleinstallation, -service og -vedligehold. Sikkerhedshjelme er selvfølgelig også påbudt i arbejdsmiljøer hvor der er risiko for nedfaldne emner, ved arbejde med kraner og lignende.
Inceptor sikkerhedshjelme
Vi forhandler SKYLOTEC Inceptor sikkerhedshjelme i farverne hvid og orange. Med Inceptor BE-390 får du en komfortabel og innovativ sikkerhedshjelm med trinløs justering, ventilationshuller og vaskbar polstring der kan udskiftes hvis nødvendigt. På hjelmen kan der fastgøres en pandelampe, nakkebeskyttelse samt høreværn.
Med Inceptor BE-392 får du de samme fordele som for BE-390 samt ekstra sikkerhed og beskyttelse mod elektriske farer. Reflekterende klistermærker kan tilkøbes for ekstra synlighed og sikkerhed. Disse mærker passer på alle Inceptor GRX sikkerhedshjelme fra SKYLOTEC.
Køb sikkerhedshjelme i vores webshop
Vi forhandler alt udstyr til personlig faldbeskyttelse via vores webshop. Her finder du de populære SKYLOTEC sikkerhedshjelme med tilbehør. I kategorien tilbyder vi desuden faldsikringssæt, faldseler, faldblokke, positioneringsliner, forankringspunkter og meget mere.
Uanset om du arbejder i byggeriet, offshore industrien, skovbrugssektoren eller andre højderelaterede brancher, så tilbyder vi det nødvendige udstyr for at sikre din sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen. Hos os får du altid produkter i høj kvalitet der lever op til gældende regler og krav på området.