Sjækler

Hos CERTEX Danmark A/S har vi et bredt udvalg af sjækler, fra kendte leverandører som Van Beest, Crosby, og Yoke, samt vores eget brand POWERTEX. Vi tilbyder sjækler i alle størrelser og dimensioner, og finder du ikke det du søger, kontakter du os. Så finder vi sammen frem til et produkt du kan bruge – og findes det ikke i vores standard sortiment, fremstiller vi det selv. Se for eksempel disse specialsjækler, som vi selv producerer på forespørgsel.
 

Hvad er en sjækkel?

En sjækkel er en enhed som bruges inden for løftegrejs sektoren. Helt overordnet består en sjækkel (også kaldet en sjækel) af en buet del, samt en pin som skal ”lukke” sjæklen. Denne kan enten være en skruepin, eller en sikkerhedsbolt med møtrik og stift.

Sjæklen bruges i statiske løftesystemer som aftagelige led, til samling af emner som stålwirer, kæder, båndsling, rundsling og andre beslag eller til fastgørelse af et emne. Sjækler er som oftest fremstillet i metal, i forskellige klasser (hvor klasse 6 og 8 er de oftest forekommende i vores sortiment), og med forskellige overfladebehandlinger som pulverlakering eller galvanisering. Der findes også rustfri sjækler fremstillet i det rustfri materiale AISI 316. Vær opmærksom på, at ikke alle sjækler er godkendt til løft. Disse går under betegnelsen ”handelssjækler” og er ikke mærket. Hvis en sjækkel er godkendt til løft, er den mærket med WLL (løftekapacitet), producent ID, stålklasse osv.
 

Sjækkel typer

Sjækler er opdelt i to hovedkategorier: den ene type kaldes en bue sjækkel, og den anden en D-sjækkel. En sjækkel med bue giver mere bevægelsesfrihed og bruges almindeligvis i løfteslings med flere parter, hvor dens funktion er at samle to slings i krogen på en løfteanordning. Sjækler med bred bue (også kaldet Wide Body sjækkel) har et bredere kontaktområde, og anbefales brugt med tekstile slings for højere sikkerhed, beskyttelse mod slid, og for at bevare styrken i slinget.
En sjækkel med D-form bruges hovedsageligt til enkelt-parts slings og til belastninger i lige løft.
 

Hvilken sjækkel skal jeg vælge?

Når du skal vælge din sjækkel, handler det ikke så meget om sjæklens form som om hvilken anvendelse du agter at bruge den til. Her handler det også om hvordan sjæklen ”lukkes”.
Hvis du har brug for at fjerne sjæklen regelmæssigt, skal du vælge en sjækkel med skruepin. Sørg for at skruepinnen er skruet korrekt ind i sjækkeløjet. Hvis skruepinnen er beskadiget, bør sjæklen ikke bruges.
Har du derimod en næsten permanent forbindelse, foretrækkes en sjækkel med sikkerhedsbolt og stift. Sørg for, at bolten er skruet korrekt på, og sikret med stiften.
Skal din sjækel bruges til løft, skal du være obs på at den er godkendt til dette.
Vær altid opmærksom på sjæklens WLL – udsættes den for sideværts belastninger (hvilket så vidt muligt bør undgås) skal WLL reduceres.

For at undgå skæv belastning på sjæklen ved løft, kan der benyttes løse afstandsringe på pinnen – disse placeres på hver side af krogen. Dette centrerer byrden, beskytter sjæklen og giver et mere sikkert løft.
 

Eftersyn af sjækler

Husk at sjækler, som alt andet løfteudstyr, skal efterses regelmæssigt og mindst én gang årligt i henhold til arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428. Kontakt os hvis du vil bestille et eftersyn af dit løftegrej/kraner.

Vis mere

Produkter fundet:

Sorter efter