Kasseret stålwire | © CERTEX Danmark A/S

Lifting KnowHow - CERTEX Danmark A/S

Eftersyn af stålwire


Stålwire bliver slidt under brug og skal efterses regelmæssigt.
 

Daglig visuelt eftersyn

Før brug skal minimum den længde af wiren som skal bruges den pågældende dag, inspiceres visuelt for generel forringelse og skade. Inspektionen bør omfatte fastgørelse af wiren til kranen, at wiren spoler korrekt på tromlen, og at den løber korrekt over skiverne.

Alle mærkbare ændringer skal rapporteres, og eventuelle skader skal efterses af en sagkyndig person.
 

Periodisk inspektion

Stålwire skal have et hovedeftersyn minimum hver 12. måned eller oftere af en sagkyndig person. Et sådant eftersyn skal dokumenteres.

Stålwire på spil og kraner bør efterses regelmæssigt iht. til ISO 4309.
Stålwire i elevatorer bør efterses regelmæssigt iht. til ISO 4309 og ISO 4344.
Stålwire til tovbaner beregnet til transport af personer bør inspiceres iflg. i henhold til EN 12927.

Inspektion

Ved inspektion af stålwiren skal der lægges særlig vægt på de dele af wiren, der erfaringsmæssigt udsættes for slid og skader.

Slid, trådbrud, deformation og rustangreb er synlige tegn på, at wiren ikke er i den bedste stand.

Slid på stålwire er et normalt fænomen, der kan påvirkes positivt ved at bruge den rigtige wirekonstruktion og udstyr. Korrekt smøring af wiren reducerer både udvendigt og indvendigt slid.

Trådbrud forekommer sædvanligvis i de sidste stadier af wirens levetid og er et resultat af bøjningstræthed og slid. Trådbrud på særlige steder på wiren betyder normalt en mekanisk fejl i udstyret. Korrekt smøring reducerer intern friktion, hvilket reducerer risikoen for udmatning.

Enkelte trådbrud skal udbedres ved indfæstning af tråden, se fig.

Advarselstrekant | © CERTEX Danmark A/SADVARSEL! Klip ikke wiretråden, bøj ​​den, så bruddet kommer langt ind i wirekonstruktion, så der ikke efterlades løse ender.

Formforandring er normalt et resultat af mekanisk skade på wiren. Hvis forandringen er alvorlig, vil wirens styrke forringes.

Rustangreb både eksternt og internt, betyder, at der ikke er foretaget korrekt oliering af stålwiren. Punktangreb på de ydre tråde fører snart til trådbrud. Interne rustangreb forekommer i visse arbejdsmiljøer og er derefter resultatet af, at der er tilsat for lidt eller forkert smøremiddel. En sådan fejl kan opdages ved at wirens  diameter er blevet reduceret, men bestemmes sikrest ved intern inspektion af wiren.

Sådan fjernes tråde i en wire ved trådbrud

Kassationskriterier for stålwire

Stålwirer skal kasseres iht. gældende normer for udstyret eller producentens anbefalinger.
Kassationsbestemmelse skal udføres af en kompetent person med kendskab til gældende normer og standarder.
Advarselstrekant
ADVARSEL! Utilstrækkelig inspektion/kassation kan føre til alvorlige kvæstelser.

 

Typiske eksempler på skader og slitage på stålwirer

Mekanisk skade forårsaget ved at wire med belastning løber over skarpe kanter
Mekanisk skade forårsaget af at wiren løber over skarpe kanter under belastning.
 
Et smalt nedslidt område langs wiren

Et smalt nedslidt område langs wiren, som resulterer i trådbrud forårsaget af at
wireskivens spor er for bred eller at wiren løber henover små stødruller.

Stor nedslidning sammen med højt sportryk

Stor nedslidning sammen med højt sportryk.
Fiberhjertet presses ud.

Stort rustangreb grundet wiren løber gennem kemikaliebehandlet vand

Stort rustangreb forårsaget af at wiren løber
gennem kemikaliebehandlet vand.

Typisk trådbrud som følge af bøjeudmatning

Typisk trådbrud som følge af bøjeudmatning.

Brud på stålhjertet forårsaget af høje påvirkninger

Brud på stålhjertet forårsaget af høje påvirkninger.
Vær opmærksom på brudanvisningerne i de ydre kordeler.

Eksempel på lokal nedslidning og trykning som skyldes kinkning

Typisk eksempel på lokal nedslidning og
indtrykning som skyldes kinkning.

Lokal slitage forårsaget af kontakt med stålkonstruktioner
Lokal slitage forårsaget af kontakt med stålkonstruktioner.
Vibrationer af wiren mellem tromle og wireskive.
Trådbrud i form af to parallelle linjer tyder på, at wiren løber i wireskive med for smal sporbredde

Trådbrud i form af to parallelle linjer indikerer at wiren
løber i en wireskive med for lille sporbredde.

Stor nedslidning på langsslået wire grundet slitage ved wirens vendepunkter på tromle med flere lag wire

Stor nedslidning på langsslået wire forårsaget af slitage ved
wirens vendepunkter på en tromle med flere lag wire.

Udskudt stålkerne som skyldes støttebelastning

Udskudt stålhjerte som skyldes støttebelastning.

Trådbrud ved kontakt mellem kordeler eller mod hjerte

Trådbrud ved kontakt mellem kordeler eller mod kerne som
følge af at kernen ikke giver kordelerne tilstrækkelig støtte.
Må ikke forveksles med ydre trådbrud.

Udbøjning af kordelhjerte som følge af vridningspåvirkninger forårsaget af arbejde i kulde (chokbelastning)

Udbøjning af kordelkernen som følge af vridningspåvirkninger
forårsaget af arbejde i kulde (chokbelastning)..

Rotationsfri stålwire med optvungne kordeler som følge af ujævne vridningspåvirkninger

Rotationsfri stålwire med optvungne kordeler som følge af ujævne vridningspåvirkninger.
Typisk skade som opstår ved endeindfæstning på flerparts kranwire.

Kassationsværdier for enkelt-lags eller parallel-slået wire (jf. ISO 4309-2010)

for ødelagte tråde over en længde på 6d og 30d

Wire kategori
nummer
RCN
Samlet antal
lastbærende
tråde i det yder-
ste lag af kor-
deler i wiren (a)
n
Antal synlige brudte ydre tråde (b)
Sektioner af wire, der løber i stål wireskiver og/eller spoling på en enkeltlagstromle (trådbrud tilfældigt fordelt) Sektioner af wirespoling på en flerlags tromle (c)
Klasse M1 til M4 eller klasse ukendt (d) Alle klasser
Krydsslået Langsslået Kryds- og langsslået
Over en
længde på 6d (e)
Over en
længde på 30d (e)
Over en
længde på 6d (e)
Over en
længde på 30d (e)
Over en
længde på 6d (e)
Over en
længde på 30(e)
1 n ≤ 50 2 4 1 2 4 8
2 51 ≤ n ≤ 75  3 6 2 3 6 12
3 76 ≤ n ≤ 100  4 8 2 4 8 16
4 101 ≤ n ≤ 120  5 10 2 5 10 20
5 121 ≤ n ≤ 140  6 11 3 6 12 22
6 141 ≤ n ≤ 160  6 13 3 6 12 26
7 161 ≤ n ≤ 180  7 14 4 7 14 28
8 181 ≤ n ≤ 200  8 16 4 8 16 32
9 201 ≤ n ≤ 220  9 18 4 9 18 36
10 221 ≤ n ≤ 240  10 19 5 10 20 38
11 241 ≤ n ≤ 260  10 21 5 10 20 42
12 261 ≤ n ≤ 280  11 22 6 11 22 44
13 281 ≤ n ≤ 300  12 24 6 12 24 48
  n > 300 0,04 x n  0,08 x n  0,02 x n  0,04 x n  0,08 x n 0,16 x n

 

Bemærk: Wirer der har ydre kordeler i Seale-konstruktion, hvor antallet af tråde i hver kordel er 19 eller mindre (f.eks. 6x19 Seale), er placeret i denne tabel to rækker over den række, hvor konstruktionen normalt ville være placeret baseret på antallet af bærende tråde i det yderste lag af kordeler.

(a) I denne internationale standard betragtes fyldningstråde ikke som bærende tråde og er ikke inkluderet i værdierne af n.
(b) En ødelagt wire har to ender (tælles som en wire).
(c) Værdierne gælder for forringelse, der forekommer i overlapszoner og interferens mellem omviklinger ved wireføringsvinkel effekter (og ikke ved de dele af wiren, der kun løber i wireskiver og ikke spoles op på tromlen).
(d) To gange kan antallet af ødelagte tråde anvendes til wirer på mekanismer, hvis klassificering vides at være M5 til M8.
(e) d = nominel wire diameter.


 

Kassation af rotationssvag/rotationsfri wire (jf. ISO 4309-2010)

for brudte tråde i en længde på 6d og 30d.

Wire kategori
nummer
RCN
Samlet antal lastbærende tråde i det yderste lag af kordeler i wiren (a)
n
Antal synlige brudte ydre tråde (b)
Sektioner af wire, der løber i stål wireskiver
og/eller spoling på en enkeltlagstromle 
(trådbrud tilfældigt fordelt)
Sektioner af wirespoling på en flerlags tromle (c)
Over en
længde på 6d (d)
Over en 
længde på 30d (d)
Over en 
længde på 6d (d)
Over en 
længde på 30d (d)
21 4 kordeler
n ≤ 100 
2 4 2 4
22 3 eller 4 kordeler
n ≤ 100
2 4 4 8
  Mindst 11 ydre kordeler        
23-1 71 ≤ n ≤ 100  2 4 4 8
23-2 101 ≤ n ≤ 120  3 5 5 10
23-3 121 ≤ n ≤ 140  3 5 6 11
24 141 ≤ n ≤ 160  3 6 6 13
25 161 ≤ n ≤ 180  4 7 7 14
26 181 ≤ n ≤ 200  4 8 8 16
27 201 ≤ n ≤ 220  4 9 9 18
28 221 ≤ n ≤ 240  5 10 10 19
29 241 ≤ n ≤ 260  5 10 10 21
30 261 ≤ n ≤ 280  6 11 11 22
31 281 ≤ n ≤ 300  6 12 12 24
  n > 300 6 12 12 24

 

Bemærk: Wirer, der har ydre kordeler i Seale-konstruktion, hvor antallet af tråde i hver kordel er 19 eller mindre (f.eks. 18x9 Seale – WSC) er placeret i denne tabel to rækker over den række, hvor konstruktionen normalt ville være placeret baseret på antallet af bærende tråde i det yderste lag af kordeler.

(a) I denne internationale standard betragtes fyldningstråde ikke som bærende tråde og er ikke inkluderet i værdierne af n.
(b) En ødelagt wire har to ender (tælles som en wire).
(c) Værdierne gælder for forringelse, der forekommer i overlapszoner og interferens mellem omviklinger ved wireføringsvinkel effekter (og ikke ved de dele af wiren, der kun løber i wireskiver og ikke spoles op på tromlen).
(d) d = nominel wire diameter.


E-mail  Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende os en besked, så hjælper og rådgiver vi gerne.

[hubspot]

Forlæng levetiden på dine stålwirer | © CERTEX Danmark A/S
ROPETEX wire smøremidler

Download guide

Brug og vedligehold af stålwire
Brug og vedligehold af stålwire

Download guide

Belastningstabeller
Belastningstabeller

Download plakat



Se webinaret Kassation og inspektion af stålwire

I webinaret får du indblik i hvad du skal holde øje med ved dine stålwirer

Teknisk beskrivelse af stålwire

Lær mere om stålwire, hvordan den er opbygget, hvilke elementer den består af, kordelslåning og meget mere.

Dette skal du overveje før valg af stålwire

Find ud af hvad der er vigtigt at overveje før du vælger stålwire til løfteopgaven. Vi har lavet et skema som kan hjælpe dig.