Din globale renewables partner
Vores Renewables division har stor erfaring med at levere løfteværktøjer, produkter og serviceydelser til vindmølleindustrien.
Vindmøllevinger kan løftes og flyttes ved hjælp af dette specialdesignede løfteværktøj som vi kalder CTX Blade Gripper. Værktøjet er universelt og udviklet af vores eget dygtige ingeniør- og innovationsteam og er designet til at imødekomme forskellige typer af vindmøllevinger. Dette betyder, at værktøjet kan tilpasses alle 37-72 m vinger med egenvægt op til 20 ton i begge horisontale orienteringer – et behov som branchen har efterspurgt, men som ikke hidtil har været muligt at imødekomme i ét og samme værktøj.
CTX Blade Gripper har en WLL på 20 tons og er skræddersyet til at håndtere de løfteudfordringer som man ofte forbinder med håndtering af vindmøllevinger. Værktøjet gør det muligt at udføre en bred vifte af opgaver som sikker og effektiv installation af vindmøllevinger, udførelse af reparationer samt demontering. Vi er stolte over at kunne tilbyde dette unikke løfteværktøj til vindmølleindustrien, som har taget godt imod vores CTX Blade Gripper. Værktøjet er allerede en del af serviceflåden hos flere af Nordeuropas førende aktører.
Konstrueret til vingeinstallation og vedligehold
Passer til alle typer 37-72 meter vindmøllevinger
Designet af vores danske ingeniørteam
Vores innovationscenter i Middelfart huser vores danske udviklings- og ingeniørteam der står bag dette unikke værktøj, CTX Blade Gripper, som nu er en del af vores produkttilbud til vindmølleindustrien. Værktøjet er udviklet i tæt samarbejde med eksperter i branchen og med vores kunder, der har hjulpet med at stille skarpt på hvilke funktioner og behov de oplever og mangler.
CTX Blade Gripper er et pålideligt løfteværktøj med modulære egenskaber som muliggør forskellige vinge orienteringer samt vinge typer og størrelser. Med dette værktøj får du flere værktøjer i et og det kan benyttes til vindmøllevinger i forbindelse med transport, mobilisering, drift og vedligeholdelsesopgaver.
I BMS 70-års jubilæumsmagasin fra 2023 skriver de følgende om vores CTX Blade Gripper:
”Fra tid til anden støder vi på opfindelser, der får selv garvede BMS-folk til at spærre øjnene op. Det var f.eks. tilfældet, da vi første gang mødte et nyt universelt løfteværktøj til vindmøllevinger fra CERTEX Danmark A/S.”
Send en besked til os, så vender vi retur hurtigst muligt.
Vores Renewables division har stor erfaring med at levere løfteværktøjer, produkter og serviceydelser til vindmølleindustrien.
Gå på opdagelse i vores artikler og film om løft og løfteudstyr.
Hos os kan du leje løfteudstyr til dit næste projekt. Det er både nemt og bekvemt.