Kraner til EMS’ nye produktionshaller
CERTEX Danmark har hen over de seneste par uger opført 4 traverskraner i de nye produktionshaller hos EMS i Esbjerg. EMS udvider for at få mere plads til produktion af store stålkonstruktioner.
Vi startede med at samle kranerne til den store hal, en 32-ton og en 16-ton traverskran. Kranerne kalibreres inden de hejses og til sidst foretages yderligere tests og finjusteringer for at sikre, at både kran og talje fungerer helt perfekt. I videoen nedenfor kan du få et lille indblik i hvordan dette foregik.
Vi har på samme vis opført 2 stk. 10-tons kraner i den anden nye produktionshal.
Tak til EMS for samarbejdet og for at have valgt os som kranleverandør.
Kranerne er leveret i samarbejde med GH Cranes.