Forstå sjæklers egenskaber og anvendelse, og find råd til valg af sjækkel
I løfte- og rigningsverdenen figurerer den enkle sjækkel som en grundlæggende komponent, der yder stor styrke og alsidighed i mange forskellige applikationer. Sjæklen findes da også i rigtig mange udformninger og modeller, så at vælge den rigtige sjækkel til det specifikke løftebehov kræver nøje overvejelse. Gennem vores Lifting KnowHow guider vi dig frem til at foretage et velovervejet valg før køb af din næste sjækkel.
Forstå forskellen mellem de mange variationer af sjækler
En sjækkel består overordnet af en buet del og en pin, som er den del man ”lukker” sjæklen med. Denne kan både være en skruepin, eller en sikkerhedsbolt med møtrik og stift.
Sjækkel kategorier
Vi opdeler sjækler i to hovedkategorier, som er bue sjækler, også kaldet H-sjækler, og D-sjækler.
Bue sjækler har en rundet sjækkelbue, og derved en større kontaktflade. De er velegnede til samling af to slings i krogen på en løfteanordning, eller til løfteslings med flere parter. Til brug med tekstile slings anbefales bue sjækler med ekstra bred bue, de såkaldte wide body sjækler.
D-sjækler har en sjækkelbue med lige sider, og det gør dem velegnede i enkeltparts slings, og til belastninger i lige løft.
Design
Har du ofte brug for at flytte din sjækkel, eller skal den indgå i en mere permanent forbindelse? Ved brug i en permanent forbindelse er en sjækkel med sikkerhedsbolt med møtrik og stift det bedste valg, mens en model med skruepin er at foretrække hvis sjæklen skal flyttes regelmæssigt.
Materialer
Sjækler fås i forskellige materialer, så som rustfrit stål, højstyrkestål, smedet legeret stål eller sænksmedet stål (vær opmærksom på stål klasse).
Faktorer der har indflydelse på valg af sjækkel
Forudsætningen for at kunne vælge den bedste sjækkel til din opgave, afhænger i høj grad af definering af disse faktorer:
Belastningskrav: Overvej hvilken belastningskapacitet, arbejdsbelastningsgrænse (WLL) og de særlige kræfter sjæklen skal kunne klare. Vælg gerne en sjækkel med en WLL der overstiger den påtænkte belastning den skal udsættes for.
Miljøforhold: I hvilket miljø skal sjæklen anvendes? I korrosive miljøer er sjækler i rustfrit stål at foretrække, mens sjækler i legeret stål er velegnede til brug i applikationer til tunge løft.
Anvendelsesspecifikationer: Her skal du vurdere faktorer som belastningsvinkel, kompatibilitet med øvrige løftekomponenter der indgår i applikationen samt brugshyppighed. Hvis din sjækkel ikke skal bruges til løfteopgaver, kan du med fordel vælge en handelssjækkel.
Mærkning af sjækler
For at en sjækkel er godkendt til løft, skal den være tydeligt mærket i henhold til standard, CE, WLL, størrelse, klasse og batchnummer for sporbarhed, samt opfylde ydelseskravene i EN 13889 og/eller US Federal Specification RR-C-271 Type IVA Klasse 2, klasse A.
Sjækler uden disse mærkninger er ikke godkendt til løft.
Bedste praksis for sjækler
Som med alt andet løfteudstyr er der nogle punkter der bør efterleves, når man arbejder med sjækler.
Regelmæssigt eftersyn og vedligeholdelse
Efterse jævnligt sjækler visuelt for slitage, korrosion eller tegn på beskadigelse. Er du i tvivl, læg udstyret væk med tydelig mærkning/skiltning og få det efterset af en fagkyndig person, som kan udskifte eller reparere udstyret, for at opretholde sikkerhedsstandarderne. Overhold desuden altid de lovpligtige serviceeftersyn.
Belastningstest og overensstemmelse
Udfør belastningstest for at sikre, at sjæklen kan håndtere de forventede belastninger. Overhold standarder og regler vedrørende brugen af sjækler. CERTEX Danmark A/S tilbyder udførelse af belastningstest.
Korrekt installation af sjækler
Sørg for, at sjæklen er installeret korrekt og i overensstemmelse med producentens retningslinjer. Forkert installation kan føre til ulykker under løfteoperationer.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende os en besked, så hjælper og rådgiver vi gerne.
Leje af sjækler
I vores udlejningsafdeling kan du leje større sjækler og lastsjækler med trådløst display.
Serviceeftersyn
Ønsker du serviceeftersyn af dit løftegrej, faldsikringsudstyr eller kraner? Læs mere om dette, og bestil eftersyn
Korrekt brug af løftepunkter
I artiklen "Korrekt brug af løftepunkter" finder du også en video med gode råd om valg af løftepunkt, og korrekt brug af disse.