Ved du hvornår et kædesling skal kasseres?
Selv om kædesling er fremstillet i hårdt materiale og synes uopslidelige, kan de sagtens få skader der gør dem uegnede til sikker brug.
Du som bruger har selv et ansvar for visuelt at kontrollere dit kædeslings beskaffenhed før hver anvendelse. Læs mere om hvad du skal kigge efter i artiklen Kassationskriterier for kædesling.
Ordsproget ”Ingen kæde er stærkere end det svageste led” kommer her helt til sin ret: Har et enkelt kædeled en skade, det være sig hakker, revner eller sprækker, skal det straks tages ud af drift, mærkes med ”Ude af drift” og efterses af en sagkyndig person.
Der kan dog også være skader på de komponenter et kædesling også består af, se nogle af disse i denne lille oversigt, som du kan printe ud og hænge op ved dine kædeslings opbevaringssted.
Kontakt vores serviceafdeling, eller send dit udstyr ind til os, hvis du er det mindste i tvivl om dets beskaffenhed.