Du kan selv gøre en del for at holde dine stålwirer i god stand
En stålwire er et komplekst hejse- og løfteredskab, som består af et større antal ståltråde, som er viklet rundt om en wirekerne (eller wirehjerte). En sådan kaldes for en kordel eller en dugt, og flere af disse kan igen vikles rundt om hinanden, og nu har du så en stålwire. Ståltråde og kordeler kan vikles enten højre eller venstre om, og det er disse forskellige konstruktioner og antal tråde der bestemmer stålwirens styrke og egenskaber.
Det sker der når en wire belastes
Når en wire så belastes i et spil eller på en kran, begynder alle disse tråde og kordeler at bevæge sig i forhold til hinanden for at absorbere den belastning (friktion) den udsættes for. Denne stål-til-stål-kontakt slider naturligvis på wirens tråde.
Ud over de interne faktorer er der også ydre faktorer der påvirker en stålwires tilstand. Det kan være forskellige miljøfaktorer som f.eks. vejrforhold, temperatursvingninger og kontakt med skiver, spiltromle eller emissioner af gasser eller støv.
Forbered din stålwire til smøring
Man kan heldigvis selv gøre noget for at beskytte sin stålwire mod disse faktorer. Allerførst skal wiren rengøres grundigt for gammelt og indtørret smøremiddel, overflade rust, snavs og hvad der ellers kan sidde af uønskede materialer på wiren. En ren stålwire absorberer nyt smøremiddel meget lettere.
Dernæst skal man naturligvis sikre sig, at wiren er i god stand og ikke har synlige eller skjulte skader eller defekter der gør, at wiren ikke kan godkendes til fortsat brug. Med en Rope Watcher™ installeret på wiren kan man via en app selv følge med i wirens tilstand eller få en fagmand til at teste wiren efter behov. Dette erstatter dog ikke det lovpligtige årlige eftersyn, som skal udføres af en fagmand.
Metoder til påføring af wire smøremiddel
Stålwirer er fra producentens side for det meste forsynet med en wireolie, som skal beskytte wiren under opbevaring og transport. Denne olie har ikke de samme egenskaber som et decideret wire smøremiddel, og det anbefales derfor at smøre wiren med et egnet wire smøremiddel før wiren tages i brug.
Smøremidler kan påføres på forskellige måder, afhængig af produktet og miljøet:
- Sprøjtes på som aerosol eller med en (bærbar) sprøjte
- Dryppes
- Skrubbes
- Børstes
- Med højtrykssmøremaskine
Generelt påføres flydende og gennemtrængende smøremidler ved sprøjtning og dryp. Smøremidler i form af pasta eller gel skal påføres ved at skrubbe, børste eller med en smøremaskine. De bedste resultater opnås ved hjælp af en højtryksanordning. Med denne metode trænger smøremidlet ind i stålwirens kerne (hvis denne ikke er plastbelagt).
Så ofte skal din stålwire smøres
Hvor ofte en stålwire skal smøres afhænger af brugen, samt i hvilke applikationer wiren bruges. Wiretype spiller også en rolle for hvor ofte den skal smøres. Belastning, temperatur og antal bøjninger wiren udsættes for under brugen har også betydning for hvor ofte wiren bør smøres, men til generelle industrielle anvendelser anbefaler vi at smøre wiren mellem 3 og 5 gange i hele dens levetid.
Valg af smøremiddel
Hvilket smøremiddel man skal vælge, afhænger både af det miljø wiren anvendes i, samt i hvilken applikation. Ved vores ROPETEX smøremidler kan du se hvilke anvendelser hver type er egnet til.
Du kan også downloade vores guide "Forlæng levetiden på dine stålwirer". På side 15 finder du en tabel som overskueliggør hvilke ROPETEX smøremidler der passer til hvad.
Fælles for wire smøremidler er, at de minimerer intern friktion og slitage i wiren, samtidig med at de beskytter wiren mod skadelige ydre påvirkninger.
Sådan beregner du hvor meget smøremiddel der skal bruges
Det kan være svært at vurdere hvor meget smøremiddel der skal bruges. Ofte påføres wiren for meget smøremiddel, og det er ikke hensigtsmæssigt.
Først og fremmest fordi brugen af for meget smøremiddel er unødvendigt spild af produktet. Derudover får overdreven smøring smøremidlet til at forsegle wiren fuldstændigt, hvilket sandsynligvis vil medføre indre korrosion. Endnu værre er, at for meget smøremiddel kan forurene installationen eller kranen, når det overskydende produkt begynder at dryppe fra wiren. Derfor er det vigtigt ikke at bruge mere smøremiddel end nødvendigt.
Følgende formel kan bruges som en grundlæggende tommelfingerregel til beregning af smøremiddel mængde der skal bruges:
ROPETEX wire smøremidler
Hos CERTEX Danmark A/S finder du et bredt sortiment af wire smøremidler, som dækker alle markedsbehov. Vores ROPETEX wire smøremidler fås i forskellige konsistenser og pakningsenheder. Med korrekt brug og passende smøringsintervaller holdes dine stålwirer i optimal stand, hvilket forbedrer både deres ydeevne såvel som levetid.
Vil du vide mere om smøring af stålwire, kan du se videoen Webinar Steel Wire Ropes Lubrication. Bemærk at der kun tales engelsk i videoen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende os en besked, så hjælper og rådgiver vi gerne.
ROPETEX smøremidler
Brug og vedligehold af stålwire
Belastningstabeller
Teknisk beskrivelse af stålwire
Lær mere om hvordan en stålwire er opbygget, de forskellige kordel-typer samt meget andet nyttigt omkring stålwire.
Sådan vælger du den korrekte stålwire
I denne lille guide finder du en tabel som kan hjælpe dig ved valg af den rigtige stålwire til dit brug, samt oplysninger om wirespor, vedligeholdelse af din stålwire og meget mere.
Kassation af stålwire
Stålwire bliver slidt under brug og skal derfor efterses regelmæssigt. Bliv klogere på eftersyn og kassationskriterier for stålwire.